Artikler
Vi bringer her Futopia 7400 artikler fra Herning Folkeblad som bringer de lokale nyheder til Herning og omegn. http://www.herningfolkeblad.dk/apps/pbcs.dll/forside
http://www.herning.dk/Om%20Kommunen/Projekter/Futopia%207400.aspx opdateret 20/3 2009
Med en ny banebrydende samarbejdsaftale med en privat investor igangsætter Herning Kommune et kæmpemæssigt byudviklingsprojekt.
Herning Kommune er i samarbejde med en privat developer, Aktiv Gruppen Holding A/S, i gang med planlægning af et stort byudviklingsprojekt med arbejdstitlen Futopia 7400 i Holing-området mellem Tjørring og Gullestrup umiddelbart nord for Herning.
Det overordnede tema i byudviklingsprojektet er en omdannelse af Holing-området til et sports-mekka og et attraktivt bolig- og erhvervsområde på højt internationalt niveau med inddragelse af bl.a. en ny sø, eksisterende og nye idrætsanlæg, eksisterende og nye boligområder, nye erhvervsområder og den eksisterende natur og bakkelandskab med skov, vådområder og vandløb.
Planen indebærer, at der indenfor for kortere årrække skal investeres i størrelsesordenen 1,2-1,5 mia. kr. alene i første etape af det bynære og stort anlagte projekt i et område på 900 hektar. Bl.a. skal der graves en kæmpestor kunstig sø på 80 hektar med øer, hvor der kan etableres tæt bebyggelse.
I den første etape satser man på at opføre knap 1000 unikke boliger i naturskønne områder. Et formål med planen er bl.a. at gøre det tiltrækkende for vidensmedarbejdere at bosætte sig i Herning.
Materialet fra gravningen af kæmpesøen skal bl.a. anvendes til anlæg af Nordeuropas største og mest attraktive udendørs golfbaneanlæg. Størrelsesordenen illustreres af, at der også etableres ”øer” med boliggrunde. – Det bliver simpelthen muligt at bygge sit hus og bo midt på fairway i det naturskønne område, sagde administrende direktør for Aktiv Gruppen Peter Juul, på pressemødet i slutningen af 2007, hvor Aktiv Gruppens og kommunens visioner og planer blev præsenteret.
Planerne omfatter også et golfakademi med træningsfaciliteter.
I forbindelse med den nye kæmpesø skal der desuden etableres et nyt ro-stadion til internationale stævner, herunder olympiske konkurrencer, med mindst 14.000 tilskuerpladser. I planen indgår også et internationalt ro-akademi, profesionelle træningsfaciliteter og et rosportshotel m.v.
Undermenu |